Gå til indhold

Udenrigspolitik

Tjekkiets udenrigspolitiske situation i overordnede træk.

Siden Fløjlsrevolutionen i 1989 har det ledende motiv i Tjekkiets udenrigspolitik været genoprettelsen af landets naturlige position blandt Europas stabile og velstående demokratier. Som følge heraf var optagelsen i NATO i 1999 og medlemskabet af EU i 2004 afgørende milepæle.

Europæisk samarbejde

Medlemskabet af EU er en af grundstenene i Tjekkiets udenrigspolitik, om end man ikke deltager i eurosamarbejdet. De seneste kriser i eurozonen har ført til udbredt skepsis over for euroen, som der ikke er støtte til at indføre i befolkningen. Den nye regering har en positiv tilgang til EU-medlemsskabet, og den folkelige opbakning hertil har været stigende. Tjekkiet er principielt stærk modstander af tvungen omfordeling af flygtninge men har efter Ruslands invasion af Ukraine taget i mod en stor del af de flygtende ukrainere. Selvom man har modtaget flest ukrainske flygtninge målt per capita, var Tjekkiet hurtig til at iværksætte effektive tiltag med henblik på at kunne modtage og integrere de flygtende ukrainere i det tjekkiske samfund, på arbejdsmarkedet og i skolesystemet.

NATO

Tjekkiet deltager aktivt i NATO-samarbejdet og ydede et betydeligt troppebidrag til Afghanistan. Tjekkiske tropper indgår i NATO’s Enhanced Forward Presence i Baltikum samt i den nye multilaterale NATO-taskforce Enhanced Vigilance Activities i Slovakiet, som vil være under tjekkisk kommando. Tjekkiet deltager ligeledes i missionen i Iraq og i EUTM og MINUSMA missioner i Mali. Med et forsvarsbudget på 1,4 % af BNP, lever Tjekkiet ikke op til NATO-målsætningen om anvendelse af 2 % af BNP på forsvaret. Den tjekkiske regering har dog som målsætning at nå dette mål snarligt og krigen i Ukraine kan formentligt fremrykke processen.

Tjekkiet og dets naboer

Tjekkiet er en del af Visegrád-gruppen, en uformel platform for de fire centraleuropæiske lande Ungarn, Polen, Slovakiet og Tjekkiet. Gruppens formål er at styrke samarbejdet mellem landene og bistå hinanden i at fremme den europæiske integration i regionen. Den nye regering ønsker at fastholde de tætte relationer med de andre lande i Visegrád-gruppen men har også signaleret ønske om at udbygge samarbejdet med andre formater.

Tjekkiet har også tætte bilaterale forhold til sine andre naboer. Tyskland er Tjekkiets største handelspartner. I 2015 indledte de to lande en tjekkisk-tysk strategisk dialog, som udgør en platform for regelmæssige møder mellem de forskellige ministerier om bilaterale emner og gensidigt samarbejde på internationalt plan. Nøgleområder er især europæisk politik, energi, transport og intern sikkerhed. Forholdet til såvel Tyskland som Østrig har tidligere været anspændt og præget af, at omkring 3 mio. Sudeter-tyskere blev udvist af Tjekkoslovakiet ved de såkaldte Beneš-dekreter efter 2. Verdenskrig.

Tjekkiets forhold til Rusland har længe været på et lavpunkt. Da der i 2021 fremkom angivelige beviser på russisk indblanding i en eksplosion på et militært ammunitionslager i Tjekkiet i 2014, førte det til gensidige udvisninger og reduktion af antallet af diplomater på begge missioner, til et absolut minimum. Regeringen har siden Ruslands Krim-annektering i 2014 støttet sanktionerne mod landet og er efter invasionen i Ukraine fortaler for de stærkest mulige sanktioner mod Rusland.

Forholdet til Kina er anstrengt, hvilket til dels skyldes tjekkiske forbindelser til Taiwan, hvor Senatets formand Miloš Vystrčil (ODS) aflagde besøg i 2020. Tjekkiet - og især Prags borgerrepræsentation, der domineres af regeringspartiet Pirater - støtter også åbenlyst Tibets frihedskamp.