Gå til indhold

Økonomi

Tjekkiets økonomiske situation i overordnede træk.

I perioden fra den finansielle krise i 2014 og frem til coronakrisens udbrud var tjekkisk økonomi i vækst og en af Europas stærkeste økonomier. Tjekkiet præsterede i 2019 en vækstrate på 3,0 pct., en arbejdsløshed på bare 2,8 pct. og en inflationen på 2,9 pct.

Årene med coronakrisen og efterfølgende krigen i Ukraine har imidlertid haft en betydelig negativ indvirkning på den tjekkiske økonomi. Nøgletallene for 2020 og 2021 er langt mindre positive som følge af langvarige og omfattende nedlukninger af samfundet. Prognoserne for fornyet fremgang var gode men måtte sættes på pause, da Rusland den 24. februar 2022 invaderede Ukraine. Stigende energipriser er med til at drive en kraftig stigning i inflationen, der i de første måneder af 2022 nåede op på over 14 pct.

Tjekkiet har en af de mest udviklede industrielle økonomier i Central- og Østeuropa, hvilket kunne aflæses i væksten fra 2014 til 2020 på gennemsnitlig 2 pct. eller mere af BNP. Økonomien blev drevet af handel med andre lande, en lav oliepris, der hjalp industrien samt det forhold, at den tjekkiske centralbank vedvarende intervenerede på valutamarkedet for at holde den tjekkiske koruna på et fordelagtigt lavt niveau.

Tjekkisk økonomi drives især af udenrigshandel, og op til 75 pct. af Tjekkiets BNP er eksport. Nærtliggende lande som Tyskland, Slovakiet og Polen var i 2020 de største eksportmarkeder for Tjekkiet, hvor Danmark var placeret som det 27. største eksportmarked. Den samlede eksportindtægt fra Danmark til Tjekkiet lå på 9.6 mia. DKK, hvilket udgjorde 0,7 pct. af Danmarks samlede eksportindtægter. Vareeksporten til Tjekkiet steg i 2021 med 13,4 pct. ift. 2020. En stor del af Danmarks import fra Tjekkiet består af medicinske og farmaceutiske produkter, køretøjer samt kontormaskiner. Medicinske og farmaceutiske produkter udgør også hovedparten af dansk eksport til Tjekkiet.

Arbejdsmarkedet har lidt af mangel på tilstrækkelig arbejdskraft, da arbejdsløsheden i en årrække fra 2016 til 2019 var blandt de laveste i EU. Efter coronakrisen ligger arbejdsløsheden på omkring 3,5 pct., men der er stadig stor efterspørgsel på arbejdskraft inden for især fremstillings- og byggebranchen samt landbruget (sæsonarbejde).

Tjekkiet er medlem af EU men er ikke en del af eurozonen, da regeringen ikke hidtil har ønsket at fastsætte en dato for indførelse af euroen.

Sammenlignet med andre EU-lande har Tjekkiet en relativt lav afhængighed af energiimport. Dette skyldes en høj primærproduktion af faste fossile brændstoffer, herunder brunkul, med en andel på 30.3 pct. af energimixet, samt atomkraft med en andel på 18.4 pct. (2020). Naturgas udgjorde 18.1 pct., hvoraf 100 pct. importeres fra Rusland.

Læs mere om Danmarks handel med Tjekkiet og Centraleuropa på Eksportrådet hjemmeside.