Spring til indhold

Coronavirus/COVID-19

Her kan du finde information om konsekvenserne af coronavirus/COVID-19 for danske rejsende og fastboende i Tjekkiet.

Senest opdateret 19-01-2021 kl. 11:48
Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Rejsevejledning

Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til hele Tjekkiet for at minimere risikoen for smittespredning med nye COVID-19 varianter. Vi fraråder dermed også erhvervsrejser, men med visse undtagelser.

Læs rejsevejledningen for Tjekkiet.

Information om konkrete restriktioner i Tjekkiet opdateres ikke i rejsevejledningen. Ambassaden opdaterer i stedet informationen nedenfor.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om coronavirus/COVID-19 fra danske rejsende og fastboende i udlandet.

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Tjekkiet, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside

Rejseråd til erhvervsrejser

Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til hele Tjekkiet. Vi fraråder dermed også erhvervsrejser, men med visse undtagelser.

Hvis du kommer hjem til Danmark fra en rejse, opfordres du til at tage en kviktest umiddelbart ved ankomst til Danmark. Der er gratis kviktestfaciliteter stillet til rådighed ved indrejse. Børn under 12 år er undtaget denne opfordring.

Samtidigt opfordres alle indrejsende kraftigt til at selvisolere sig i 10 dage, som kan afbrydes af at negativt svar på en PCR-test, som er foretaget tidligst på fjerdedagen efter indrejse. 

Rejsende skal følge myndighedernes anbefalinger ift. smitteforebyggende adfærd. Dvs. at bruge mundbind i offentlig transport samt følge anbefalinger om afstand samt hygiejne mv.

Læs vores rejseråd til erhvervsrejser

Læs også regeringens retningslinjer for erhvervsrejser.

Læs om rejserestriktioner og lokale restriktioner nedenfor.

Indrejserestriktioner for erhvervsrejsende

Fra den 21. december 2020 kategoriseres Danmark som et rødt land (højrisikoland) i forhold til indrejse i Tjekkiet.

I tilfælde af at man har opholdt sig inden for de seneste 14 dage inden indrejsen i Tjekkiet i mere end 12 timer i lande, der ifølge Tjekkiets rejsemodel er i rød kategori, er man forpligtet til at:

- udfylde formular Public Health Passenger Locator Form inden indrejse i Tjekkiet

- fremvise bekræftelses-e-mail ved grænse- eller opholdskontrollen

- ummidelbart efter indrejse indsende til en regional tjekkisk sundhedsmyndighed et negativt PCR-testresultat, der ikke må være ældre end 72 timer

Det bemærkes, at erhvervsrejser, der ikke overstiger 12 timer, er undtaget.

For yderligere oplysninger om regler for at rejse ind i Tjekkiet læs afsnittet om rejserestriktioner.

Hjælp til erhvervsrejsende (thetradecouncil.dk)

Rejserestriktioner

Indrejserestriktioner

Nye restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.


VIGTIG INFORMATION: Fra den 21. december 2020 kategorises Danmark som et rødt land (højrisikoland) i forhold til indrejse i Tjekkiet. 


Fra den 18. december 2020 indføres begrænsninger i den personlige bevægelsesfrihed i Tjekkiet. Det er kun muligt at rejse ind i Tjekkiet med et anerkendelsesværdigt formål (arbejde, erhvervsrejse, nødvendigt familiebesøg, hospitalsbehandling osv.) uanset hvilket land man kommer fra. Turisme eller besøg af venner er IKKE muligt.


For personer, der indrejser i Tjekkiet fra et land i rød kategori (p.t. også Danmark), gælder yderligere indrejseregler. Se nedenfor.

 

Yderligere informationer findes på det tjekkiske indenrigsministeriums hjemmeside.


Fra den 9. november 2020 ændrer Tjekkiet det nationale system for rejserestriktioner med inddeling af EU+ lande i tre kategorier (grøn, orange og rød).


Personer, der ankommer fra lande i grøn kategori, kan indrejse uden begrænsninger.


Personer, der ankommer fra lande i orange kategori, kan indrejse uden begrænsninger undtagen udlændinge, der indrejser med henblik på arbejde (f.eks. sæsonarbejdere) eller studier i Tjekkiet. Disse personer er forpligtet til at fremvise et negativt PCR-testresultat, der ikke må være ældre end 72 timer, til sin arbejdsgiver eller uddannelsesinstitution. Alternativt kan man gennemgå en PCR-test i Tjekkiet inden for 5 dage efter ankomsten.


Personer, der inden for de seneste 14 dage inden indrejsen har opholdt sig i mere end 12 timer i lande i rød kategori (p.t. også Danmark) er forpligtet til at udfylde formular Public Health Passenger Locator Form inden deres ankomst i Tjekkiet, hvormed der sker automatisk underretning af den regionale sundhedsmyndighed (hygiejnestation).


Efter udfyldelsen og afsendelsen af formularen, modtager man en bekræftelses-e-mail. Bekræftelsen skal fremvises ved grænse- eller opholdskontrollen.


Desuden er man forpligtet til at indsende et PCR-testresultat til den regionale sundhedsmyndighed umiddelbart efter ankomsten og testresultatet må ikke være ældre end 72 timer (gælder dog ikke børn under fem år)


Det er også muligt til at gennemgå en PCR-test i Tjekkiet inden for 5 dage efter ankomsten. Hvis man ikke indsender et PCR-testresultat til den regionale sundhedsmyndighed inden for 7 dage efter ankomsten, skal man gå i 10 dages karantæne.


Listen over de regionale sundhedsmyndigheder findes her


I tilfælde af at man bor eller opholder sig i Prag, indsendes PCR-testresultatet til Prags regionale sundhedsmyndighed (Hygienická stanice hl. města Prahy) pr. e-mail: covid-hc@hygpraha.cz, hvor man desuden skal angive sit fornavn, efternavn, fødselsdato, indrejsedato, hvor man rejser fra og kontaktoplysniger (telefon eller e-mail).  


Restriktionerne gælder ikke for:


  • pendlere
  • akut sundhedsmæssige, familie- og forretningsrejser, der ikke overstiger 12 timer
  • transit, der ikke overstiger 12 timer

På nuværende tidspunkt er de fleste europæiske lande i den røde kategori.

Indrejsereglerne gælder for tjekkiske statsborgere, EU-borgere og tredjelandsstatsborgere med permanent eller midlertidig opholdstilladelse i Tjekkiet eller et andet EU-land.


EU+ inkluderer EU-lande, Storbritannien, Island, Liechtenstein, Schweiz, Andorra, San Marino og Vatikanet.


Listen over lande opdateres ugentligt (om fredagen) med virkning fra mandagen. Fra den 18. januar 2021 gælder:


 

Kilde: det tjekkiske sundhedsministerium

 

Der er ikke længere kontrol ved Tjekkiets indre grænser. Rejsende skal dog være opmærksom på, at politiet kan udføre stikprøvevis kontrol ved grænsen til nabolande og på indenrigsflyvninger.


Man kan finde svar på de fleste spørgsmål vedr. tjekkisk grænsekontrol og indrejsemuligheder på det tjekkiske indenrigsministeriums hjemmeside.

Karantæneregler

Udlændinge, der ankommer fra lande i orange kategori med henblik på arbejde (f.eks. sæsonarbejdere) eller studier i Tjekkiet er forpligtet til at fremvise et negativt PCR-testresultat, der ikke må være ældre end 72 timer, til sin arbejdsgiver eller uddannelsesinstitution. Alternativt kan man gennemgå en PCR-test i Tjekkiet inden for 5 dage efter ankomsten. I tilfælde af at man ikke vil gennemgå en PCR-test, tillades man at komme på arbejdsplads eller uddannelsesinstitution først efter 14 dage efter ankomsten i Tjekkiet.

Alle personer, der har opholdt sig i løbet af de sidste 14 dage i mere end 12 timer i lande i den røde kategori (p.t. også Danmark), er forpligtet til at udfylde formular Public Health Passenger Locator Form inden deres ankomst i Tjekkiet og hermed underrettes automatisk den regionale sundhedsmyndighed (hygiejnestation).

 

Efter udfyldelsen og afsendelsen af formularen, modtager man en bekræftelses-e-mail. Bekræftelsen skal fremvises ved grænse- eller opholdskontrollen.

Desuden er man forpligtet til at indsende et PCR-testresultat til den regionale sundhedsmyndighed umiddelbart efter ankomsten og testresultatet må ikke være ældre end 72 timer (gælder dog ikke børn under fem år).


Det er også muligt til at gennemgå en PCR-test i Tjekkiet inden for 5 dage efter ankomsten. Hvis man ikke indsender et PCR-testresultat til den regionale sundhedsmyndighed inden for 7 dage efter ankomsten, skal man gå i 10 dages karantæne.


Restriktionerne gælder dog ikke for:


  • pendlere
  • akut sundhedsmæssige, familie- og forretningsrejser, der ikke overstiger 12 timer
  • transit, der ikke overstiger 12 timer

Du kan finde yderligere informationer hos det tjekkiske indenrigsministerium.

Interne rejserestriktioner

Der er ikke indført interne rejserestriktioner i Tjekkiet.

Transitmuligheder

Det er tilladt at rejse i transit gennem Tjekkiet. Rejser man fra et land i rød kategori, skal transit ikke overstige 12 timer.

Lokale restriktioner

Udgangsforbud

Regeringen har med virkning fra den 5. oktober 2020 besluttet at genindføre nødretstilstand i Tjekkiet, der vil foreløbigt gælde indtil den 22. januar 2021. 

Fra den 27. december overgår Tjekkiet til alarmniveau 5 i henhold til det tjekkiske anti-epidemiske system (PES). Svarende hertil skærpes en række COVID-19-relaterede restriktioner, der vil foreløbigt gælde indtil den 22. januar 2021. 

Der indføres natligt udgangsforbud fra kl. 21 til kl. 5 med undtagelse af hjemrejse, transport til arbejde, akut lægebesøg og hundeluftning (max 500 m fra hjemmet).

Der indføres udgangsforbud fra kl. 5 til kl. 21 med en række undtagelser bl.a. transport til arbejde, nødvendigt familiebesøg, indkøb, lægebesøg, gåtur og udendørssportsaktivitet.

Forsamlingsforbud

Der må max 2 personer forsamles. Det gælder ikke husstandsmedlemmer.

Der må max 15 personer forsamles ved bryllupper og begravelser.

Myndighedernes anvisninger ift. at reducere smitte skal altid følges, herunder kravet om mindst to meters afstand.

Mundbind

Krav om mundbind gælder alle indendørsområder (undtaget i private hjem). 

Det gælder også arbejdspladser, hvor der ikke overholdes mindst to meters afstand, i restauranter/cafeer, ved indendørsarrangementer uanset antal deltagere eller i fælles arealer på skoler og andre skolefaciliteter.

Ligeledes i al kollektiv transport som f.eks. busser, metroen, taxaer og ved stoppesteder og udendørs i beboede områder, hvis man ikke kan overholde mindst to meters afstand. Medlemmer af samme husstand eller når man dyrker sport er undtaget. Samt i personbiler, såfremt passagerer ikke er fra samme husholdning.

I hele Tjekkiet indføres desuden en forpligtelse til at desinficere hænderne ved indgangen til offentligt tilgængelige indendørsområder. Hvis man modsætter sig dette, bliver man nægtet adgang. 

Yderligere informationer findes på det tjekkiske sundhedsministerium.

 

Påbud om mundbind gælder ikke for eksempelvis børn under 2 år og personer med alvorlig psykisk sygdom.

 

Hvis man ikke har mundbind, skal man have tildækket mund og næse med f.eks. tørklæde.

Nedlukning

Restauranter, barer og caféer (take-away tilladt til kl. 21) holder lukket.

Fra den 27. december skal alle ikke-nødvendige butikker holde lukket. Kun fødevarebutikker, apoteker, forhandlere af dyrefoder el.l. kan holde åbent. 

Indtagelse og salg af alkohol i det offentlige rum er forbudt. Det gælder også julemarkeder.

Hoteller må være åben kun for erhvervsrejsende. 

Indendørssportshaller, svømmehaller og fitnesscentre holder lukket.

Museer, kunsthaller, teatre og biografer folder holder lukket.

Offentlige myndigheder åbningstider begrænses til to dage i fem timer om ugen.

Fra den 5. december tillades besøg på plejehjem på betingelse af, at man lader sig antigen-teste eller kan fremvise et negativt PCR-testresultat, der højst er 48 timer gammel.

Yderligere informationer om anti-epidemiske foranstaltninger findes her.

Hvis du bliver syg

Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, bør du hurtigst muligt kontakte din rejseforsikring.

Du bør derudover følge de lokale myndigheders anvisninger.

De tjekkiske myndigheder anbefaler følgende:
 
  • Har du behov for hjælp, kontakt 224 972 222 (Ma-Fr 09:00 til 17:00)
  • Kun ved livstruende sygdom eller skade, ring til 155 eller 112.
Du kan læse mere på det tjekkiske sundhedsministerium.
 
Hvis de lokale myndigheder beder dig om at gå i karantæne, bør du følge deres anvisninger.
 
Udenrigsministeriet kan ikke påvirke de restriktioner, som andre lande vælger at indføre for at forhindre videre smittespredning.
 
Du kan altid kontakte ambassaden eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 (bbb@um.dk / +45 3392 1112), hvis du har brug for rådgivning.
 
Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver syg i udlandet.  
 
 
Læs mere om symptomer på COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen.

Udrejse af Tjekkiet

Der er meget begrænsede rejsemuligheder fra Tjekkiet til Danmark.

Fly: KLM flyver til København via Amsterdam.

Fly: Lufthansa flyver til København via Frankfurt. 

Fly: Czech Airlines genoptager flyvninger til København i løbet af juli. 

Bus: Du kan bestille billetter hos Flixbus fra den 10. juni.

Tog: Du kan bestille billetter hos Ceske drahy (Tjekkiske Statsbaner) til Berlin fra den 25. maj.

Certificate to board

De nye indrejserestriktioner til Danmark har i nogle tilfælde gjort et svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark.  Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board). Certifikater er tiltænkt nødsituationer, hvor udlændige med fast bopæl i Danmark allerede opholder sig i udlandet. For at minimere risikoen for at havne i en nødsituation bør du medbringe relevant dokumentation, hvis du rejser til udlandet.

 

 

Indrejse i Danmark

Indrejse i Danmark
Med de nye skærpede indrejserestriktioner nægtes udlændinge med bopæl i udlandet som udgangspunkt indrejse i Danmark. Det betyder, at man skal have et anerkendelsesværdigt formål for indrejse i Danmark samt skal kunne fremvise en negativ COVID-19-test.

Der er endvidere indført et generelt flyveforbud mod transport af passagerer, herunder danske statsborgere, der ikke kan fremvise en negativ COVID-19-test taget inden for 24 timer før afgang. Forbuddet gælder flyvninger fra hele verden til alle danske lufthavne. Børn til og med 12 år er undtaget for testkravet, men opfordres til at blive testet. Læs mere: www.coronasmitte.dk 

Du kan få et overblik over testmulighederne i større transitlufthavne her.

Læs mere om reglerne for indrejse i Danmark hos Politiet.

Udenrigsministeriet kan ikke besvare spørgsmål om indrejse eller transit i Danmark. 

 

Sådanne spørgsmål skal stilles til Politiets hotline vedrørende indrejse i Danmark (+45 7020 6044).

Certificate to board

De nye indrejserestriktioner til Danmark har i nogle tilfælde gjort et svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark.  Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board). Certifikater er tiltænkt nødsituationer, hvor udlændige med fast bopæl i Danmark allerede opholder sig i udlandet. For at minimere risikoen for at havne i en nødsituation bør du medbringe relevant dokumentation, hvis du rejser til udlandet.

 

Udenrigsministeriet modtager også mange spørgsmål om indrejserestriktionerne. 

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Mere information

Lokale myndigheders hjemmesider:

- Covid Portal

- Det tjekkiske sundhedsministerium
- Det tjekkiske indenrigsministerium 
- Det tjekkiske transportministerium

Lokale myndigheders hotlines:

- Informationstelefon om COVID-19: 1221 (efter indledende optagelse, som er på tjekkisk, tryk 2)
- Alarmcentral (livstruende sygdom og skade): 112 eller 155

Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

De danske myndigheder har samlet informationer om den danske indsats mod coronavirus/COVID-19 på en fælles myndighedsside.

Kontakt

Du kan kontakte ambassaden i Tjekkiet inden for almindelig åbningstid.

Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Tjekkiet, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.

Bestilling af NemID-nøglekort

På grund af udbruddet af coronavirus/COVID-19 kan danskere bosat i udlandet få problemer med at få tilsendt et nyt NemID-nøglekort med posten. Digitaliseringsstyrelsen anbefaler derfor, at man installerer NemID nøgleapp på sin telefon.

Læs mere hos Digitaliseringsstyrelsen.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Den danske ambassade

Maltézské náměstí 5
Praha 1, Mala Strana

 

Tlf. + 420 257 111 900
Fax. +420 257 531 410 
Email: prgamb@um.dk

Hvor du rejser hen, er din egen beslutning og dit eget ansvar. Udenrigsministeriet kan ikke holdes ansvarlig for oplysningerne her på siden.

Det er dit ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til. Det er de lokale myndigheder i de enkelte lande, der fastlægger reglerne og afgør, om du overholder dem. Derfor anbefaler vi, at du undersøger de aktuelle, lokale regler og retningslinjer, inden du rejser.

Udenrigsministeriet i København og de danske ambassader og konsulater i udlandet vil ikke kunne oplyse mere end, hvad du kan læse her på siden. Vi tilstræber, at oplysningerne på siden er opdaterede, korrekte og dækkende. Vi kan ikke drages til ansvar for evt. problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne på hjemmesiden.