Spring til indhold

Information om nødretstilstand og coronavirus/COVID-19 i Tjekkiet

24.04.2020  15:11

Den tjekkiske regering har valgt at ophæve forbuddet mod fri bevægelighed, gældende fra og med fredag den 24. april. I forlængelse tillades det at bevæge sig udenfor i grupper på op til ti personer.


I forbindelse med ophævelsen af forbuddet mod den frie bevægelighed, har regeringen også besluttet, at der fra den 24. april vil blive åbnet op for rejse til udlandet, inklusiv rejse for feriegæster. Når rejsende vender hjem fra udlandet, skal de enten fremvise en negativ test for coronavirus eller gå i to ugers karantæne.


Fra den 27. april tillader regeringen genåbning af butikker med et areal under 2.500 kvadratmeter, der har deres egen separate indgang. Dette inkluderer køreskoler samt fitnesscentre, hvis sanitære faciliteter, såsom brusere og omklædningsrum, dog skal forblive lukket. Religiøse sammenkomster på mindre end 15 personer vil være tilladt, og derudover er det tillades der genåbning af biblioteker, udendørs lokaler i zoologiske haver samt botaniske haver. Universiteter i Tjekkiet åbner igen for alle studerende fra mandag den 27. april.


Regeringen ønsker at genåbne restauranter med udendørs servering, frisører, museer og gallerier, udendørs arealer for slotte samt professionelle atleters træningsområder fra den 11. maj.


Restriktionerne af udlejning af boliger, campingpladser, taxatjenester, kulturelle og sociale centre vil blive genåbnet fra den 25. maj.