Spring til indhold

Kom til dansk julegudstjeneste i centrum af Prag

10.10.2019  11:10
Traditionen tro bliver der afholdt dansk julegudstjeneste i Betlémská Kaple. Efter sidste års succes, inviteres børn på scenen til at synge med.

Den danske julegudstjeneste afholdes søndag d. 8. december 2019, hvor du og din familie kan synge ”Et barn er født i Betlehem” med andre danskere og dansktalende tjekkere. Den danske præst, Lene Sørensen Placatka, vil læse juleevangeliet højt. Efter gudstjenesten inviteres alle til dansk jule-hygge med gløgg og æbleskiver.

Deadline for tilmelding er fredag d. 29. november 2019. Tilmelding foregår ved at skrive til hanber@um.dk. Ved at tilmelde dig begivenheden giver du samtykke til at dine persondata, navn og e-mail adresse, opbevares af ambassaden. Persondata indhentes med henblik på at udarbejde en gæsteliste til julegudstjenesten, som slettes efter arrangementets afholdelse.

 

 

Dato og tidspunkt:

Søndag d. 8. december 2019

Kl. 10:00-13:00

 

Adresse:

Betlémská Kaple

Betlémské nám. 255/4

110 00 Staré Město, Česko