Gå til indhold

Pas

På Den Danske Ambassade i Prag kan du ansøge om flere typer pas.

Der kræves tidsbestilling til pasekspeditionen i Prag. Kontakt ambassaden på tlf.: +420 257 111 900 eller via e-mail: [email protected]Det er kun muligt at betale gebyr for pas og andre konsulære ydelser i Prag med kreditkort/betalingskort. Se gældende gebyrer her.

Biometrisk pas

Alle nye danske pas skal siden 2012 være biometriske, dvs. indeholde digitale fotos, fingeraftryk og underskrifter. Dermed skabes der langt større sikkerhed for, at passet ikke kan forfalskes eller misbruges. Udstedelsen kræver særligt udstyr til optagelse af de biometriske data. Ansøgningerne modtages og behandles af særligt bemyndigede medarbejdere, der har adgang til visse oplysninger i det centrale personregister, CPR.Hvis du vil søge om et biometrisk pas, så anbefaler vi, at du aftaler en tid (se kontakt). Du skal udfylde og underskrive pasansøgning og medbringe dit nuværende pas.

Ekspeditionstid er ca. 2–6 uger, da passet udstedes i Danmark. Derfor skal du komme i god tid. Gebyret for et nyt pas er 3.700 CZK (1.130 DKK) (gyldigt for 2024). OBS! Forhøjet gebyr på 5.835 CZK (1.782 DKK), hvor et gyldigt eller udløbet pas ikke kan fremvises, eller hvor passet fremvises i ødelagt stand.

Læs mere om pas og visum.

Provisorisk pas (nødpas)

Har du mistet dit pas under dit ferieophold i Tjekkiet?
Hvis du mister dit danske pas under et ferieophold, så kan ambassaden udstede et provisorisk pas, med gyldighed til du kommer hjem til Danmark. Forinden skal du på den lokale politistation anmelde tabet af passet og anmode om en politirapport. Politirapporten medbringes til ambassaden sammen med to pasfotos. I forbindelse med udstedelse af provisoriske pas, opkræves et gebyr. Se 
Udenrigsministeriets gebyrregler for udstedelse af nyt pas.

Bemærk at de tjekkiske myndigheder til enhver tid under dit besøg kan forlange identifikation samt bevis for lovligt ophold i form af dit originale pas, inkl. evt. visum. Kan dette ikke fremvises risikerer man bødestraf eller anholdelse.

I helt særlige tilfælde kan det være muligt at få udstedt et midlertidigt pas uden for ambassadens almindelige åbningstid. Det bemærkes, at der kan være tilfælde, hvor det ikke vil være praktisk muligt for ambassaden at hjælpe dig uden for åbningstid

I nødstilfælde er du velkommen til at kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter hele døgnet på telefon +4533921112 eller e-mail: [email protected]. Læs mere på UMs hjemmeside.

 


Ansøgning om pas

Ansøgningsskema 

Pasfoto
Det er meget vigtigt, at dit pasfoto lever op til formkravene, da det skal indscannes i passet:

Størrelse: 3,5cm x 4,5 cm (hovedet må fylde 3 cm - 3,6 cm fra hagespids til hårtop)

Det skal være taget lige forfra på lys baggrund og belysningen skal være jævn og uden skygger. Øjnene skal være fri af eventuelle brillestel og brilleglas må ikke være tonede eller give reflekser. Blikket skal være rettet mod kameraet, øjnene helt synlige og munden lukket. Billedet skal vise ansigtet og det øverste af skuldrene.

Klik 
her for at se en plakat med eksempler og forklaringer.

Gebyret for et provisorisk pas er 3.700 CZK (1.130 DKK) (gyldigt for 2024). OBS! Forhøjet gebyr på 5.835 CZK (1.782 DKK), hvor et gyldigt eller udløbet pas ikke kan fremvises, eller hvor passet fremvises i ødelagt stand.

Information om databeskyttelse læs her.

Pas til børn

Siden 1. oktober 2004 har børn, også nyfødte og unavngivne, skullet have deres eget pas.

Et barn, der fødes i udlandet, er dansk statsborger ved fødslen hvis født før 1. juli 2014 og:

  1. begge forældre er danske statsborgere,
  2. moderen er dansk statsborger, eller
  3. barnet er født i ægteskab, og faderen er dansk statsborger.

Et barn, der fødes i udlandet, er dansk statsborger ved fødslen hvis født 1. juli 2014 eller senere og:

  1. en af forældrene (eller medmoren) er dansk, uafhængigt om forældrene er gift eller ej.

 
Gyldighed:

  • For børn mellem 0 - 2 år udstedes pas med en gyldighed, der normalt ikke overstiger 2 år.
  • Pas til børn mellem 2 - 18 år udstedes med en gyldighed på 5 år.

Det er et krav, at barnet møder personligt op. Det gælder også nyfødte. Begge forældre anmodes generelt om at møde personligt sammen med barnet, da begge forældre skal give skriftligt samtykke til pasudstedelsen. Hvis en forælder har eneforældremyndigheden over et barn vedlægges dokumentation herfor.

Ambassaden gør i øvrigt opmærksom på, at barnet, hvis det er født i udlandet og ikke har været bosat i Danmark, ikke vil få tildelt et dansk personnummer. Dansk personnummer tildeles først efter tilmelding til et dansk folkeregister.

Ansøgningsvejledning:
Bemærk nedennævnte dokumentation skal forevises i original:

  • Udfyld og underskriv én pasansøgning.
  • Begge forældre skal udfylde og underskrive samtykkeerklæringen, hvori de bekræfter, at de er indforstået med at Deres barn må få dansk pas.
  • Barnets fødselsattest - original
  • Barnets nuværende pas
  • Forældrenes pas
  • Hvis barnet er fyldt 5 år og kan skrive, underskriver han/hun i ambassadens påsyn. Der tages ikke fingeraftryk af børn under 12 år, men de skal møde op personligt for at søge om pas.

Giv digitalt samtykke til pas til dit barn

Du kan give digitalt samtykke til, at dit barn får pas, hvis du har dansk cpr-nummer og NEM-ID. Dit barn behøver ikke at have dansk cpr-nummer. Giv digitalt samtykke her
Når du har givet samtykke og signeret med NEM-ID, kan du printe en kvittering. Kvitteringen bliver også sendt til din digitale postkasse (e-boks). Samtykket er gyldigt i 90 dage.

Ved førstegangspas skal også forelægges:

  • Barnets fødselsattest (samt autoriseret oversættelse eller flersprogede standardformular vedhæftes, hvis attesten ikke er på engelsk eller dansk) + evt. dåbsattest 
  • Forældrenes fødselsattester
  • Vielsesattest (samt autoriseret oversættelse eller flersprogede standardformular vedhæftes, hvis vielsesattesten ikke er på engelsk eller dansk) - dette kun hvis barnet er født før den 1. juli 2014 og moderen ikke er dansker.
  • Pasfoto (hvis barnet er under 5 år)

NB: Børn, som er født udenfor Danmark, skal huske at søge om bevarelse af dansk statsborgerskab inden det fylder 22. år. Flere oplysninger om erhvervelse af dansk statsborgerskab findes på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside.

Gebyret for et nyt pas er 3.700 CZK (1.130 DKK) (gyldigt for 2024). OBS! Forhøjet gebyr på 5.835 CZK (1.782 DKK), hvor et gyldigt eller udløbet pas ikke kan fremvises, eller hvor passet fremvises i ødelagt stand. Ansøger man om dansk pas for første gang, betaler man standardgebyret (3.700 CZK). Ekspeditionstid er ca. 2–6 uger, da passet udstedes i Danmark.

Ekstra pas

Ekstra pas kan kun udstedes til danske statsborgere, der opholder sig i udlandet, efter tilladelse i hvert enkelt tilfælde fra Rigspolitiet. Der kan kun udstedes ét ekstra pas ad gangen til ansøgeren. Det er en betingelse for udstedelse af ekstra pas, at det vil medføre betydelig ulempe eller økonomisk tab for ansøgeren, hvis udstedelse af ekstra pas nægtes.

Gyldighed:

Ekstra pas udstedes med en gyldighedstid, der er afhængig af rejsens/rejsernes varighed, dog maximalt for 2 år, og der skal betales sædvanligt pasgebyr.

Ansøgningsvejledning:

  • Udfyld og underskriv én pasansøgning (PDF).
  • Forevis nuværende pas.
  • Firmabrev, eller andet, som dokumenterer, at du har behov for et ekstra pas, medbringes.

Gebyret for et ekstra pas er 3.700 CZK (1.130 DKK) (gyldigt for 2024). OBS! Forhøjet gebyr på 5.835 CZK (1.782 DKK), hvor et gyldigt eller udløbet pas ikke kan fremvises, eller hvor passet fremvises i ødelagt stand.

Ekspeditionstid: ca. 2-6 uger, da passet udstedes i Danmark.

Forlængelse af pas:

Ambassaden kan forlænge gyldigheden af et dansk pas, der er udløbet indenfor de sidste 3 måneder.
Forlængelse gives kun i yderste nødstilfælde. Passet forlænges kun for det tidsrum, der er påkrævet og maximalt for 1 år.

Gebyret for forlængelsen af pas er 3.700 CZK (1.130 DKK) (gyldigt for 2024)OBS! Forhøjet gebyr på 5.835 CZK (1.782 DKK), hvor et gyldigt eller udløbet pas ikke kan fremvises, eller hvor passet fremvises i ødelagt stand.