Spring til indhold

Indenrigspolitik

Tjekkiets indenrigspolitiske situation i overordnede træk.

parlament 
Poslanecka Snemovna - Det tjekkiske Parlament Deputeretkammeret.

Den tjekkiske præsident
I januar 2013 afholdtes det første direkte præsidentvalg i Tjekkiets historie. Tidligere socialdemokratisk leder og premierminister Miloš Zeman vandt valget og blev hermed Václav Klaus’ efterfølger på præsidentposten. Han blev taget i ed som landets nye præsident den 8. marts 2013.

Zeman startede sin politiske karriere i kommunistpartiet KSČ, men blev ekskluderet i 1970. Han var i 90’erne formand for Tjekkiets Socialdemokratiske Parti (CSSD), der dannede regering fra 1998 til 2002 med Zeman som premierminister. Zeman tabte præsidentvalget i 2003 mod tidligere præsident Václav Klaus. Zeman forlod socialdemokratiet i 2009. I dag tilhører Zeman partiet SPO, et parti som i høj grad er bygget op omkring Zemans person. Partiet er ikke repræsenteret i parlamentets Deputeretkammer.  

Miloš Zeman har generelt anlagt en mere positiv EU-tilgang end hans forgænger. Han har dog været kritisk over for EU’s politik over for Rusland og på migrationsområdet.

I januar 2018 genvandt Zeman præsidentposten, og vil derfor sidde frem til 2023. Dernæst skal Tjekkiet vælge en ny præsident, da man ifølge forfatningen kun kan bestride embedet i to perioder.

Det tjekkiske Parlament
Tjekkiets Parlament er et tokammersystem, der består af Deputeretkammeret og Senatet.

Deputeretkammeret (underhuset)
Deputeretkammeret har 200 medlemmer, som vælges for en fireårig periode. Kammeret er det mest magtfulde af de to kamre i det tjekkiske Parlament. Det er nemlig i Deputeretkammeret, at en regering, inden 30 dage efter at regeringen er blevet udnævnt af præsidenten, skal vinde en tillidsafstemning.

Det seneste valg til Deputeretkammeret blev afholdt i oktober 2017. Valget førte til, at hele ni partier blev valgt ind i Deputeretkammeret, hvilket er det største antal i landets historie. Valgets vinder blev koalitionspartneren i den tidligere regering, partiet ANO 2011. Partiet blev med næsten 30 pct. af stemmerne klart størst i underhuset. De øvrige partier fik alle under 12 pct. Taberen af valget var den afgående premierminister Sobotkas socialdemokratiske parti, CSSD, idet partiet gik fra at være det største parti til blot at være det sjette største med et fald i opbakningen på mere end 13 pct.

Senatet (overhuset)
Senatet, der har 81 medlemmer, udgør sammen med Deputeretkammeret den lovgivende myndighed i Tjekkiet. Medlemmerne af Senatet bliver valgt for en seksårig periode. Valg til Senatet afholdes dog hvert andet år, hvor en tredjedel af Senatets pladser er på valg.

Det seneste valg til Senatet blev afholdt i oktober 2018, hvor ODS vandt valget. STAN fik også et godt valgresultat. Venstrefløjen tabte valget; det kommunistiske parti, KSCM, mistede alle sine pladser og er for første gang siden Senatets etablering i 1996 ikke repræsenteret i Senatet, og CSSD mistede 12 pladser. Regeringspartierne ANO og CSSD har nu kun 20 pladser tilsammen i Senatet (ANO har 7 pladser, mens CSSD har 13 pladser), hvorfor det kan være vanskeligt at få flertal for regeringens lovforslag i Senatet.

Deputeretkammeret kan i henhold til den tjekkiske forfatning overtrumfe et senatsveto på et lovforslag, hvilket kræver et absolut flertal på 101 stemmer ud af de 200 sæder i kammeret.

Den danske ambassade

Maltézské náměstí 5
Praha 1, Mala Strana

 

Tlf.: + 420 257 111 900
Fax: +420 257 531 410
Email: prgamb@um.dk