Spring til indhold

Praktik på den danske ambassade i Prag

Den danske ambassade tilbyder praktikophold for tre praktikanter af et halvt års varighed. Forårets Public Diplomacy-praktikant er fundet, men vil du i praktik som politisk praktikant eller handelspraktikant, så send din ansøgning hhv. inden d. 1. og 15. november 2017.

At være i praktik på den danske ambassade i Prag giver en unik international erfaring, god mulighed for udvikling både fagligt og personligt og et dybdegående indblik i, hvordan politisk arbejde ser ud i en tværkulturel kontekst.

"På den danske ambassade i Prag er der højt til loftet. Jeg bliver hørt og medinddraget i beslutningsprocesserne, og jeg oplever at der er 'frihed under ansvar'", fortæller Rasmus Baunsgaard-Pedersen, der er politisk praktikant i efteråret 2017.

Genopslag: Ansøgningsfrist for den politiske praktikant er d. 1. november 2017, mens ansøgningsfrist for handelspraktikanten til foråret 2018 er d. 15. november 2017. Se opslag for de enkelte praktikantstillinger i menuen til venstre.

Der indgås en praktikaftale for opholdet. Opholdet er ulønnet, men ambassaden yder normalt en kompensation på op til DKK 2.700 pr. måned til dækning af udgifter til kost, logi og transport. Der er under opholdet mulighed for at modtage SU efter gældende regler. Praktikanten er selv ansvarlig for at finde bolig, men ambassaden vil i de fleste tilfælde være behjælpelig med dette.

Oplev livet som praktikant på den danske ambassade i Prag her

Den danske ambassade

Maltézské náměstí 5
Praha 1, Mala Strana

 

Tlf.: + 420 257 111 900
Fax: +420 257 531 410
Email: prgamb@um.dk