Spring til indhold

Dansk forfatter af historiske kriminalromaner Martin Jensen besøgte Prag og Pilsen

09.02.2016  15:18
Torsdag den 14. januar fandt en diskussion sted med forfatterne Martin Jensen (Danmark) og Tore Kvæven (Norge) i Student Club Celetna i Prag. Dagen efter besøgte begge forfattere Pilsen, hvor der blev arrangeret et foredrag og en diskussion i Galerie Evropskeho domu. Forfatterne fortalte om deres romaner, tidsalderen, hvor romanerne foregår, og om deres forfatterkarriere. Ambassaderåd Per Brixen var også med i Pilsen og holdt en tale.

Tore Kvæven og Martin Jensen
Forfatterne Tore Kvæven og Martin Jensen med deres bøger.

Selvom bøger af Martin Jensen og Tore Kvæven er meget forskellige, har forfatterene en ting tilfælles – oprindeligt var de begge ansat som lærere. Og hvordan sker det, at lærerne bliver til forfatterne? Martin Jensen havde et klart svar på det: ”Fordi jeg blev fyret”, sagde han til et overrasket publikum.

I begyndelsen af begivenheden fik alle gæster en mjød som velkomstdrink, som medvirkede til at skabe den ægte vikingestemning. I Pilsen holdt ambassaderåd Per Brixen en tale, hvor han bl.a. fortalte om den litterære kampagne #ReadNordic. Diskussionen blev oversat fra dansk og norsk til tjekkisk. Efter diskussionen var alle inviteret til en lille forfriskning sponsoreret af Tiger Tjekkiet. Man havde også mulighed for at købe bøger for fordelagtige priser, og få en autograf fra forfatterne.

Martin Jensen 
Martin Jensen signerer bøger.

Martin Jensen brød igennem på den internationale scene takket være hans bog Kongens hunde (2010, på tjekkisk 2013). Bogen er en kriminalroman, der foregår i middelalderens England anno 1018 og som fortæller historien om Knud den Store der er blevet engelsk konge, og forsøger at samle landet under sig. I Oxford myrdes en saksisk stormand og thegn, der var en kendt fjende af kongen, hvorefter de to mest usandsynlige personer sættes til at opklare mordet - Tegneren Winston og stormandssønnen Halfdan. Detektivhistorien fra det 11. århundrede fortsættes i Jensens romaner Edbryder (2014) og En bondes ord (2015).

Med romanen Hård er mit lands lov af den norske forfatter Tore Kvæven sejler læsere på et skib kaldet Havjærven på en eventyrlig søgen til hjertet af Afrika, hvor der skulle være masser af guld og gode chancer for at dø ærefuldt i kamp.

Diskussionen med forfatterne var en del af den litterære kampagne #ReadNordic og arrangeret af den danske ambassade, den norske ambassade, det skandinaviske hus samt Student Club Celetna og Galerie Evropskeho domu. I Pilsen var diskussionen en del af projektet Meeting Literature.

Se flere billeder fra arrangementet på ambassadens officielle Facebook side.

Jensen Pilsen
Fra venstre: Per Brixen, Markéta Kliková, Martin Jensen, Petra Štajnerová, Tore Kvæven og Stanislav Jurik.

Arrangementet er støttet af Nordisk kulturfond samt Statens kunstfond .

Danish Arts Foundation