Spring til indhold

H.C. Andersen uge i Prag

05.10.2015  15:08
Fra d. 21-27. september fejrede vi den dobbelte årsdag for den verdensberømte danske historie og eventyrforfatter H.C. Andersen. I den forbindelse var der arrangeret forskellige events i Prag.

""

Foredrag med lektor Helena Brezinova i forbindelse med H.C. Andersen uge.

Et event, som var arrangeret, var et foredrag om H.C. Andersen i Bøhmen og i de tjekkiske oversættelser. Foredraget fandt sted mandag d. 21. september og blevet afholdt af lektor i dansk litteratur og sprog ved Karlsuniversitetet, Helena Brezinova, Helena Brezinova fortalte bl.a. om, at Andersen var i Bøhmen og Mæhren hele otte gange, dog kun på gennemrejse. Alligevel noterede han sig et par interessante ting om Bøhmen. Derudover talte hun om Andersens opfattelse af tjekkerne samt hvordan tjekkerne opfattede H.C. Andersens eventyr og historier, som udkom på tjekkisk første gang i 1863.

""

Forfatter Thierry Capezzone med sin tegneserie serie "H.C. Andersen Junior"


Onsdag d. 23. september var der arrangeret en præsentation af en tegneserie serien, H.C. Andersen Junior, lavet af Thierry Capezzone. Tegneserie serien er netop blevet udgivet på tjekkisk og i den forbindelse besøgte Capezzone, Prag. HC Andersen Junior handler om en helt almindelig dreng, lige indtil den dag, hvor hans bedstefar giver ham en magisk hat. Med hjælp fra hatten og hans fortryllende fantasi, kommer han til at opleve det mest fantastiske eventyr nogensinde, hvor han støder på karaktererne fra H.C. Andersens eventyr. Læs mere om H.C. Andersen Junior her.

""

Workshop for børn i forbindelse med H.C. Andersen uge, søndag d. 27. september.


Sidst på ugen, d. 25 samt 27. september fandt to filmvisninger sted. Den ene en unik Hollywood musical, Hans Christian Andersen fra 1952. Den anden filmvisning omhandlede eventyr for børn og fandt sted søndag eftermiddag. I den forbindelse var der arrangeret en workshop og en quiz for børn. Omkring 40-50 børn og voksne mødte op til workshoppen for at spille spil, flette julehjerter osv.

Det skandinaviske Hus, hovedbiblioteket i Prag, tjekkisk center i Prag, Ponrepo biograf, forlaget Grada og Den danske ambassade i Prag, siger tak for en fantastisk H.C. Andersen uge. 

H.C. Andersen uge var en del af den litterære kampagne #ReadNordic.