Spring til indhold

Danske godter, musik og stemming: julefrokost 2016

Titel
Danske godter, musik og stemming: julefrokost 2016
Kategori
Kultur
Startdato
13.11.2016
Slutdato
13.11.2016
Marked
Tjekkiet
Sektor
Alle sektorer

Julen nærmer sig så småt, og for danskere betyder det ofte: julefrokost og god mad! Men selvom adressen nu skulle være blevet tjekkisk, behøver du ikke undvære den traditionsrige juletid. Tværtimod holder ”Danskere i Prag og Tjekkiet” julefrokost den 26. november.

Julefrokost

Kære danskere i Tjekkiet og jeres partner (uanset nationalitet),

Lasse Petersen (kok) og jeg (Brian Olsen) planlægger en julefrokost den 26. november, 2016. I løbet af 90erne havde vi en del succesfulde julefrokoster i Prag med hygge og god mad. Den tradition vil vi tage op igen, og vil lave dansk julefrokost fra gode danske råvarer fra Mansson Bakery og XO Foods samt andre steder. Der vil også være øl og snaps. Vi forventer, at prisen bliver CZK 1.000 per deltager inkl. et par øl og snaps. Flere øl, soft drinks og andet forventer vi kan købes på stedet.

Vi vil gerne have tilmelding senest: 14. oktober via email til mig på brian.olsen@linkingeurope.com. Skriv venligst "julefrokost 2016" i emnefeltet og angiv navne på alle deltagere, du gerne vil melde til. Man skal være minimum 18 år for at deltage og generelt bo i Tjekkiet. Betaling vil ske forud på kontonummer, som vil blive angivet på email til de tilmeldte.

Vi skal have fundet et lokale til omkring 100-150 mennesker, så hvis nogle af jer har nogle ideer, så skriv dem gerne i mailen også. Spred budskabet til dine danske venner og bekendte, som bor i landet, og kunne have interesse i at deltage.

Med tidlig julehilsen,
Lasse Petersen og Brian Olsen



Den danske ambassade

Maltézské náměstí 5
Praha 1, Mala Strana

 

Tlf.: + 420 257 111 900
Fax: +420 257 531 410
Email: prgamb@um.dk