Gå til indhold

Om os

Den danske ambassade arbejder for danske interesser i Tjekkiet: politisk, kommercielt og kulturelt. Vi står meget gerne klar med hjælp og vejledning til danskere, som besøger Tjekkiet, bor i Tjekkiet eller som på anden vis har interesse i Tjekkiet.
Vores væsentligste opgave er at skabe værdi for Danmark i Tjekkiet. Vi vil aktivt formidle og fremme danske holdninger og synspunkter og holde danske myndigheder og interessenter informeret om områder af særlig interesse for Danmark. Begge lande er medlemmer af NATO, EU og FN, og det kræver samarbejde at sikre vore fælles interesser.
 
Vi gør en indsats for at udbrede kendskabet til Danmark, danske samfundsforhold og dansk kultur. Vores målsætning er at skabe mest mulig værdi for Danmark i Tjekkiet, og vi ser ambassaden som et centralt omdrejningspunkt for videreudviklingen af forholdet mellem Tjekkiet og Danmark på alle områder.
 
Vi hører derfor meget gerne fra dig, hvis du planlægger en event, er interesseret i det tjekkiske marked eller har en anden særlig interesse i Tjekkiet, som vi kan bidrage til eller samarbejde om.
 
Vi vil også gerne styrke danske virksomheders kommercielle muligheder og fremme investeringsaktiviteterne mellem Danmark og Tjekkiet. Ambassaden bistår derfor en lang række danske virksomheder i at trænge ind, etablere sig og udbygge deres positioner på det tjekkiske marked. Danske virksomheder og erhvervsfolk er derfor altid meget velkomne til at kontakte ambassadens handelsafdeling for at høre mere om muligheder og udfordringer i Tjekkiet.
 
Vi yder derudover hurtig og effektiv bistand til danske statsborgere, som befinder sig i Tjekkiet. Hvis du bor i Tjekkiet, kan du lade dig registrere på ambassaden. Hvis du som turist får brug for os, så er vi rede til at hjælpe dig.
 
Hvis du har spørgsmål eller bemærkninger til hjemmesiden eller andre forhold i relation til ambassaden, er du velkommen til at kontakte os på [email protected].