Spring til indhold

Ambassaden besøger robotfestivalen "Cafe Neu Romance"  

07.12.2015  11:04
Fredag d. 27. november besøgte den danske ambassade robotfestivalen "Cafe Neu Romance", der for fjerde år i træk kunne opleves i Prag. Festivalen fandt sted fra d. 26-28. november, hvor der i år var repræsenteret mange af de hotteste danske forskere indenfor modulær og evolutionær robotteknologi samt menneske-robot-interaktion.

Robotfestival i Prag

Ambassaderåd Per Brixen (3. fv) sammen med bl.a. stifter af Café Neu Romance, Christian Gjørret (mf.). 

I en periode over 4 år har Technucation, som er et dansk projekt med de velkendte pædagogiske forskere Cathrine Hasse og Dorte-Marie Søndergaard fra Danmarks Pædagogiske Universtitet, forsket i hvordan nye teknologier såsom sociale robotter, iPads og interaktive whiteboards, i disse år forandrer undervisningen ved brug af uddannelsesteknologier og uddannelsessystemet. Fredag d. 27. november afholdte de i forbindelse med det gratis seminar og workshop "Educational Robots - A New Companion Species", en præsentation af resultatet af denne omfattende forskning som ligeledes handlende om, hvorfor Danmark er foregangsland på verdensplan, når det handler om at implementere nye avancerede teknologier i undervisningssystemet.


""

Dorthe-Marie Søndergaard fra Danmarks Pædagogiske Universitet.

Derudover gæstede professor ved IT-Universitet i København, Kasper Støy festivalen. Han er en af stifterne bag Universal Robots. Kasper Støy opererer indenfor samarbejdende robotter, der primært bliver benyttet på store og mellemstore produktions virksomheder. I hans foredrag som bærer titlen "Flora-robotica: plant-robot hybrid organisme", fortalte han om nogle af de visioner og tanker han og hans forskerkollegaer har med hensyn til hvordan modulær robotteknologi og planter kan ændre vores opfattelse af tid og rum i fremtidens arkitektur.

Den danske professor, David Johan Christensen, som er tilknyttet DTU: Center for Playware, var ligeledes i spotlyset til festivalen. På festivalens sidste dag, præsenterede han sit foredrag "Fable gør det let, sjovt og lærerigt at bygge mod...ulære robotter". Foredraget omhandlede Fable, der er et modulært robotsystem, der stimulerer kreativ læring. Systemet er noget han og hans kollegaer har udviklet for at aktivere og motivere folk til at bygge og programmere deres egne robotter. Derudover fortalte han om hvordan fremtidens interaktive robot legetøj fra LEGO kan tænkes, da det er en del af hans daglige forskningsområde i Lyngby.

Der var efterfølgende mulighed for at lege med Fable systemet, som forventes at komme på markedet indenfor en overskuelig fremtid.

Du kan besøge Cafe Neu Romances Facebook her.



Seneste nyt

    Se alle