Spring til indhold

Robotterne kom til Prag

04.12.2013  10:09
Den danske ambassade var en af samarbejdspartnerne ved Cafe Neu Romance 2013, der blev afholdt for anden gang i Prag.
Festivalen i Prag var en del af euRobotics Week, hvor en uge var sat af til at fremhæve den voksende betydning af robotteknologien i Europa. En af hovedarrangørerne var det danske robotmarketing og event firma, Vive Les Robots, der ledes af Christian Gjørret.

Cafe Neu Romance er den første robotfestival af sin slags, hvormed det er målet at skabe bevidsthed omkring robotternes alsidige funktioner. Fra den 27. – 30. november var opmærksomheden rettet mod robotter og robotteknologi gennem forskellige workshops, foredrag og demonstration af robotteknologien, hvor de mange besøgende fik syn for sagen.

Det danske bidrag til festivalen bød på bl.a. kunstværker af Verner Brems og Phuc Van Dang. Dokumentarfilmen ”Mechanical Love” af Phie Ambo samt Mads Dam Jakobsens animationsfilm ”Girl and Robot”.


Desuden præsenterede LEGO Group en LEGO Mindstorms dag den 30. november, der blev indledt af Lars Kjellberg fra den danske ambassade.

Se flere billeder på vores Facebook-side.

Cafe Neu Romance 2013
Lars Kjellberg (til højre) sammen med hovedarrangør af Cafe Neu Romance, Christian Gjørret.



Seneste nyt

    Se alle