Spring til indhold

Biometriske pas udstedes nu også i Prag

06.05.2015  14:25
Fra den 30. april 2015 er Den Danske Ambassade i Tjekkiet i stand til at udstede biometriske pas. Indtil nu kunne ambassaden i Prag kun udstede pas til børn under 12 år, provisoriske pas og forlænge eksisterende pas.

 

Alle nye danske pas skal siden 2012 være biometriske, dvs. indeholde digitale fotos, fingeraftryk og underskrift. Dermed skabes der langt større sikkerhed for, at passet ikke kan forfalskes eller misbruges. Udstedelsen kræver særligt udstyr til optagelse af de biometriske data. Ansøgningerne modtages og behandles af særligt bemyndigede medarbejdere, der har adgang til visse oplysninger i det centrale personregister, CPR.

Hvis du vil søge om et biometrisk pas, så anbefaler vi, at du aftaler en tid (se kontakt ). Du skal udfylde ansøgningsskema og medbringe dit gamle pas. Der gælder særlige regler for børn (flere oplysninger findes her ).

Ekspeditionstid er ca. 2–6 uger, da passet udstedes i Danmark, derfor skal du komme i god tid.

Gebyret for et nyt pas er 3 550 CZK (oversigt over gebyrsatser findes her ).

Læs mere om pas og visum og erhvervelse af dansk statsborgerskab.