Spring til indhold

Danske Kulturdage i Kutna Hora

23.06.2017  13:15
Fredag den 16. juni var ambassadør Christian Hoppe på besøg i Kutna Hora for at deltage i åbeningen af weekendens fejringer af Danske Kulturdage i byen. I den forbindelse var Kutna Horas danske venskabsby Ringsted også inviteret til at deltage i fejringerne.

Sankt Barbara-katedralen. FOTO: Den danske ambassade

Kutna Hora ligger godt 70 km fra Prag og har gennem historien været en af de mest prominente byer i Tjekkiet. Kutna Hora har mange imponerende bygningsværker, ikke mindst den Gotiske katedral, Sankt Barbara-katedralen, der stadig er et af de vigtigste gotiske bygningsværker på verdensplan. Kutna Horas storhed i historien skyldes i høj grad området mange sølvminer, der har suppleret store dele af europa med sølv gennem tiden.

Kutna Hora og Ringsted har været venskabsbyer siden 1988, hvor de på skift har besøgt hinanden og deltaget i relevante arrangementer. Fra d. 16.-21. juni, blev der holdt danske kulturdage i Kutna Hora og i den forbindelse var Ringsted kommune selvfølgelig inviteret til at besøge byen. Sammen med Ringsteds viceborgmester og medarbejdere fra kommunen, deltog også Ringstedkoret, der i december ligeledes havde haft det tjekkiske venskabskor USPS Tyl på besøg i Danmark.

Ringsteds viceborgmester Mr. Sadik Topcu. FOTO: Den danske ambassade

Åbningen fandt sted på Městské Tylovo teatret, hvor billeder af livet i Ringsted taget af Anne-Mette Skovsgaard Kelter var udstillet. Ambassadør Christian Hoppe holdt en tale om Danmark og det indbyrdes udbytte begge lande nyder af hinanden. Derudover holdt viceborgmestrene fra både Ringsted og Kutna Hora, hver en tale.Senere på aftenen optrådte koret fra Kutna Hora USPS Tyl og Ringstedkoret med en række sange hver, for til slut at synge et par sange i fælleskab. I forbindelse med festivalen var det også muligt at smage dansk mad, se danske film og høre oplæsninger af bøger om Danmark og et oplæg om Grønland af den tidligere tjekkiske ambassadør i Danmark Zdeněk Lyčka.

USPS Tyl koret fra Kutna Hora synger. FOTO: Den danske ambassade

Ringstedkoret synger. FOTO: Den danske ambassade