Spring til indhold

Ambassadør Ole Frijs-Madsen overrækker akkreditiver til præsident Zeman

04.10.2017  16:06
Ole Frijs-Madsen overrakte den d. 26. september 2017 sine akkreditiver til præsident Zeman under en højtidelig ceremoni på Prags borg. Dermed er han officielt bemyndiget til at arbejde som Danmarks ambassadør i Tjekkiet.

Ambassadør Ole Frijs-Madsen og præsident Zeman

Akkreditiverne er en diplomatisk fuldmagtsskrivelse, der indeholder en formel anbefaling af ambassadøren samt en anmodning om at yde ham bistand i arbejdet som Danmarks øverste repræsentant i Tjekkiet. Skrivelsen er underskrevet af Danmarks regent, H.M. Dronning Margrethe d. 2. og blev overrakt til præsidenten ved en officiel ceremoni, hvor ambassadør Ole Frijs-Madsen, hans ægtefælle og diplomater fra ambassaden deltog.

 Ole Frijs-Madsen Danske Ambassade
Æresgarden

Ved ankomsten til slottet blev ambassadøren og hans følge mødt af en æresgarde, der spillede ”Kong Christian stod ved højen mast”. Derefter blev de inviteret indenfor på slottet, hvor Ole Frijs-Madsen efter overrækkelsen af akkreditiverne havde en kort samtale med præsident Zeman om Danmarks rolle i Tjekkiet. Dannebrog blev hejst over Prags borg som led i en højtidelig ceremoni, der betyder, at Ole Frijs-Madsen nu officielt kan varetage sit arbejde som ambassadør for Danmark i Tjekkiet.

Dannebrog Prags borg
Dannebrog vajer fra toppen af Prags borg.

Se flere billeder fra ceremonien her.



Seneste nyt

    Se alle