Spring til indhold

Ambassaden sætter ind mod skrald i Tjekkiet

21.04.2017  15:17
Som del af initiativet ”Let’s Clean the Czech Republic” mødte ambassadens medarbejdere onsdag d. 20. april talstærkt op for at rengøre Petrin Hill sammen med medarbejdere fra den amerikanske ambassade.

Den 20. april trak den danske ambassades medarbejdere i arbejdstøjet og begav sig ud for at rengøre Tjekkiet – nærmere bestemt Petrin Hill.

Ambassaderåd Per Brixen og U.S. Chargé d´Affaires Kelly Adams-Smith fører an. Foto: Den danske Ambassade

Anført af Ambassaderåd Per Brixen og U.S. Chargé d´Affaires Kelly Adams-Smith delte den over 40-mand store gruppe sig i to for at rengøre parken. Det lykkedes at samle 70 poser med skrald, der bestod af alt lige fra Cigaretskodder til soveposer.

Klar-Parat-Start. Foto: Den Danske Ambassade

”Let’s Clean the Czech Republic” er et initiativ drevet af frivillige, der passioneret arbejder med at bekæmpe ulovlig bortskaffelse af skrald og forsøger at opfordre borgere i Tjekkiet til at tænke mere grønt og ikke smide skrald i naturen.

Alle kan tage del i oprydningsinitiativet både privatpersoner, firmaer, og andre organisationer. Sidste år deltog 86.210 personer og det lykkedes at indsamle 1634 tons affald over hele landet.

Begge ambasaders medarbejdere efter en vellykket skraldedag (her ses halvdelen af de ialt 70 indsamlede poser). Foto: Den danske Ambassade



Seneste nyt

    Se alle