Spring til indhold

Mindehøjtidelighed markerer 75året for massakren i Lidice

12.06.2017  14:08
I Tjekkiet mindes hvert år en række datoer og begivenheder med forbindelse til Anden Verdenskrig. Den måske mest følelsesladede mindestund er den årlige mindehøjtidelighed i Lidice, der i år markerer 75året for den massakre som fandt sted her.

Den 4. juni 1942 udåndede Reichsprotektor Reinhard Heydrich efter modstandsbevægelsens attentat mod ham nogle dage tidligere. Besættelsesmagtens gengældelse kom hurtigt og brutalt nogle dage senere i form af massakren i den lille landsby Lidice, en halv times kørsel fra Prag. Alle mænd og mange kvinder blev skudt, andre kvinder og børn send i koncentrationslejr, mens et antal børn blev bortadopteret til tyske familier. Landsbyen blev jævnet med jorden.

Det er i år således 75 år siden, at denne grufulde begivenhed fandt sted. Det blev markeret den 10. juni med den traditionelle højtidelighed i den mindepark, der blev anlagt på landsbyens ruiner. I år var der særligt mange fremmødte, der - ledsaget af militær sørgemusik - lagde kranse, ligesom en uendelig strøm af busser satte en stort publikum af, ikke mindst fra Tyskland. En dansk krans blev lagt af ambassadøren.

Efter kransenedlæggelserne holdtes taler ved det centrale mindesmonument. På forreste række sad et antal af de børn, der overlevede massakren, i deres nuværende inkarnation.

Den danske krans lægges. FOTO: Milan Körber

Skulpturen "Børnene fra Lidice"