Spring til indhold

Oplev Dreamers' Circus og Nordens Tone på Folk Holidays musikfestival

14.07.2017  16:22
Fra den 22. til den 29. juli vil den Tjekkiske musikfestival Folk Holidays byde på en lang række musikalske oplevelser og give rig mulighed for at høre nordisk musik med optrædender fra bl.a. Dreamers' Circus og Nordens Tone.

Den Tjekkiske musikfestival Folk Holidays bliver afholdt I Náměšť nad Oslavou ca. 40 minutter vest for Brno. Hvert år har festivalen et overordnet hovedtema, med skiftende undertemaer for hver dag, som alle bands tilpasser deres optræden. Festivalen byder på et meget varieret program med et væld af forskellige musikalske oplevelser. Koncerterne afholdes hovedsageligt om aftenen i den store smukke slotsgårdhave, men festivalen har også forskellige workshops og en mindre scene, hvor nye kunstnere kan prøve deres kræfter af.

Temaet for årets Festival er Drømme og Drømmere og derfor er det selvfølgelig helt i denne ånd at de danske bands Dreamers' Circus og Nordens Tone er inviteret til at optræde.

Dreamers Circus

FOTO fra dreamerscircus.com

Den dansk-svenske trio har spillet sammen siden 2009 og har i denne periode udgivet 3 albums, der alle har fået en fantastisk modtagelse. Deres seneste album ”Second Movement” vandt bl.a. prisen som året Folkemusik album til Danish Music Awards. Bandet holder sig ikke tilbage og eksperimenterer med genremix fra to yderfløje, hvor de både nyfortolker klassiske værker samt skaber helt nye selv. Bandet består af Rune Tonsdaard Sørensen på violin, Ale Carr på cittern oh g Nikolaj Busk på klaver og harmonika.

Dreamers Circus spiller d. 24.07

Nordens Tone

Foto fra Nordenstone.dk

Progressive og ukonventionelle Nordens Tone formår at skabe forbindelser mellem Jazzballader, folkesange og salmer fra de nordiske lande. Dette skyldes i stor stil norsk/danske Julie Hjetland, der på smukkeste vis fremfører alle sangteksterne på deres originalsprog. Som navnet antyder, fokuserer Nordens Tone på klassiske nordiske toner, men iført en ny jazzfortolkning. Bandet består af Julie Hjetland på vokal, Hans Mydtskov på Saxofon, Pojken Flensbord på klaver og Torben Bjørnskov på bas

Nordens Tone spiller d. 27.7

Her finder du programmet for hele festivalen.