Spring til indhold

Dansk julegudstjeneste i Prag

20.10.2017  14:34
”Tichá noc, svatá noc”, ”Glade jul, dejlige jul,” kommer det til at lyde fra kirkesalen, når tjekker og danskere mødes til den traditionsrige danske julegudstjeneste i Prag.

Op mod 120 danskere og tjekker mødte op til julegudstjenesten i 2016 (Foto: Milan Körber)

Tid: D. 9. december 2017 kl. 14:00-16:00
Sted: Betlem Kapel, Betlemske Namesti 4, Prag 1

Lene Sørensen Placatka vil læse op fra juleevangeliet på dansk, vi skal synge både tjekkiske og danske salmer og have lidt fred fra juleræset.

Gudstjenesten afsluttes med æbleskiver og gløgg, så kom endelig forbi og smag en lille bid af den danske julehygge.

Har du (og din familie) lyst til at deltage, så tilmeld dig ved at skrive en mail med antal børn og voksne til: kirbit@um.dk.