Spring til indhold

Lone Scherfig gæster Cinergy Prague som del af Fresh Film Fest

21.06.2017  16:36
Den 25. og 26. juni vil Lone Scherfig gæste Cinergy Prague med filmene "An Education" og "Italiensk for begyndere" samt afholde et Master Class foredrag i Kino Světozor.

Cinergy Prague har til formål at uddanne og udvikle unge talenter indenfor filmkunst gennem et bredt udvalg af diskussionspaneler og foredrag fordelt over hele året, med fokus på udenlandske gæster og deres arbejde indenfor film.

Den 26. juni er danske Lone Scherfig inviteret til Prag som gæst ved Cinergy Prague og  afholde et masterclass om hendes karriere inden for filmens verden. Den 25. Juni forud for foredraget vil der være en fremvisning af An Education og Italiensk for begyndere der er to af Scherfigs mest anerkendte filmiske værker. 

Cinergy Prague hører under Fresh Film Fest der er en filmfestival for de studerende der kan præsentere deres værk inden for filmverdenen. 

Program

An Education - søndag d. 25. juni kl 16.00 - Kino Světozor - 100 Kč

Italiensk for begyndere - søndag 25. juni kl 21.30 - 1435mm, Nákladové nádraží Žižkov - 60 Kč

Master Class med Lone Scherfig - mandag 26. juni kl 18.00 - Kino Světozor - gratis